Hvad er en modstand?

En modstand er en elektrisk komponent eller elektronisk komponent, der har en vis modstand mod strømmen. En modstand kan regulere størrelsen af ​​strøm og spænding i et kredsløb.

[Symbol for modstand] Resistiv impedans hæmmer strømstrømmen, hvilket resulterer i et spændingsfald (spændingsfald). Modstande er meget udbredt i design af elektriske og elektroniske kredsløb. Modstande kan klassificeres som at give faste modstande, variable modstande, glidetrådsmodstande, glidende reostater, glidemodstande eller justerbare modstande. Justerbare modstande omtales normalt som rheostater eller potentiometre. Modstandsværdien er udtrykt i ohm, og symbolet er Ω. I elektrisk eller elektronisk kredsløbsdesign skaber modstande et kendt spændingsfald eller strøm-spændingsforhold.

Hvis strømmen i et kredsløb er kendt (strømmen måles i ampere A), så kan en modstand bruges til at skabe en kendt potentialforskel (spændingsforskel), der er proportional med strømmen. Omvendt, i et kredsløb, hvis spændingsfaldet (potentialforskellen) over to knudepunkter er kendt, kan en modstand bruges til at skabe en kendt strøm, der er proportional med potentialforskellen. En attenuator er en netværksmodstand bestående af to eller flere modstande, også kendt som en spændingsdeler.

En termineringsmodstand (Line Terminator) er en speciel modstandspakke eller modstandsblok, der ofte bruges til at sikre stabiliteten af ​​det samlede kredsløbssignal. Afslutningsmodstande fungerer som filtre og eliminerer elektrisk støj genereret af adskillige kabler og udstyr.